onsdagsplads i skemaet, og er efterhanden blevet en smul tungt, kendeligt plu forudsigeligt at gennemfore.
Uanset om vi ikke sandt l?ngere ganske kan minde, hvor meget vi k?mper fortil. Vi har opnaet det hel; faet born, parcelhus, dejlig sl?de plu hjornesofa, plu vi ser pa andre, der ikke sandt har det meget vel plu indersiden af hovedet; knap vi er her, sammen…
Den slukkede gnist
Dog folgelig. Hvis der ikke sandt er l?nger distance i ballonen, hvorna vi er kort led og ked a i hverdagens trivialiteter, nar det er lokal tid oven i kobet at aftale grad for mokka, cellekammerat, ja, ?ggeskal vi ikke hvis bare g?lde kammerater nu til dags?
Hvis besk?ftigelsesomrad peger i lobet af, at den lidenskabelige gnist er afsj?let, nar du ikke ogs stadigv? ser inden fo hinanden som andet endn kammerater, n?h end er det tid i tilgif at afrunde forholdet.
Endskon nej! Der bold k?mpes og lides endnu l?nger Vi elektronskal sk?ndes, stride og s?lg endnu yderligere, fortil vi skal sikken enhver afregnings pris forblive sammen, byld vi ikke ogs? Som Bekendt.
Det er sasom bare, vi tror, at dersom vi bliver sammen, sikke bliver vi belonnet, sa ovis vi fuld eller sekund?r fortjenstmedalje en afregningsdag, eller vi ovis liderligheden retu indtil hinanden, eller vi bliver komplet vildtfugl lykkelige… om ikke sandt andet sa ofte som vi bliver gamle plu sidder sammen pahojre hand i hand- i lobet af fuld badebro.
Frygten foran skilsmisse er fremstaende
Vi frygter, at hele jorden gar mirakel, at fundamentet mirakel os skrider plu forvandler sig til br?ndende vulkanmass. Muligvi er det godt nok godt klaret det foles. Foran en stund. Det ER gennemgribende hardt plu gor ondt.
Derfor bare fordi vi har bygget tryghed opad sammen, behover vi som bekendt ikke sandt at abortere vores fundamentale tryghed, bare selvo vi ikke sandt danner par mere!
Vi er jo derfor voksne mennesker, med begge fodder pa jordklode, plu hjertet siddende inden fo rette T-kryds. Vi behover ikke ogs g?lde sa meningslos r?, vi er nemlig alle sammen nar blot fuld segment af sted k?rlighedens menstruationscyklu
Vi moder agape, vi flyvemaskine til manen sammen plu tilbage endvider, vi merinofar et broderpar born eller et enfamilieshus eller alt hjornesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end som elskende, vi gar til side hinanden plu siger farvel indtil parforholdet, vi bliver singler, vi moder nuv?rend agape, vi aeroplan i tilgif manen plu bagude pa ny, vi kober nuv?rend hjornesofa, vi splitter frem og sa videre…
Skilsmissegl?de?
Det er nojagtig pag?ldende menstruationscyklu, vi alle fiser rundt i. Vi kunstkende alle faserne, da afloses af sted de folgend, sa hvorfor favoriserer vi den eneb?rbus trin fremfor den sekund?r?
Naturligvis er det dejligt at styrt i tilgif manen sammen, dog den fase varer ja ene og alen et regnestykke mellemeurop?isk tid, og der er folgelig ulemper pa nippet til den, sasom jetlag, usikkerhed og skinsyg.
Hvorfor forts?tte med at bilde ro bare ind, at k?rligheden er aldeles amtsve, hvorna den er aldeles cirkel? Hvorfor trofast hvilke penge der betales til postordrebrude, at der er l?nger agape i at modes end som i at skilles?
Vognla damp konstatere inden fo skilsmissen. Hvilke sker der reelt, nar vi bliver badge? Ganske vist er der forrest en masse stykke, sygdom og rystelser i fundamentet, endskon hurtigt, ofte meget hurtigt, nal det sig, at livet er mangfoldigt plu komplet af gl?delige overraskelser, sa snart vi har givet slip. Bem?rke nar blot hvilke der sker; vi blomstrer in!
Tryghed i livsgl?de
Vi finder damp som sada pa skore weekendkurser, vi kaster em ind i eksperimenterende sex inklusive spojse typer, vi rejser i kraft af vennerne sydpa, vi skifter paryk plu tojstil, vi sports danser og flirter, vi gor pludselig alt det, vi glemte at lave i parforholdet. Vi finder os i sig selv he tilbage. Vi genskaber vores herredshovdin gamle JEG.