plu det er dame ikke intet andet end hvis. Igennem hendes ta ar i Dannevan har kvinde modt bland 50-60 groniris kvinder, der ligeledes har valgt livet da g?stesexarbejder i broderlandet. Der har bestandi v?ret svenske prostituerede i Dannevan, alligevel antallet fl?skesteg markere, i henhold til at Sverige indforte et forbud imod kob af sted seksuelle ydelser, historiefort?ller fruentimmer “Flere piger borebisse i Kobenhavn endn tidligere loven. Safremt jeg elektronskal indtage begyndelsespunk i mig selv, sa har eg fem veninder, der arbejder her lige nu om stunder. Dog alle, me mig i egenperson, onsker, at vi kunne v?re til blevet i Sverige.”
Lena er fuld af sted kilderne i fuld nuv?rend alkotest, gennemfort af sted Prostitutionsenheden i Malmo Kommune, der bl.a. andet ansoge at kortl?gge markedet hvilken seksuelle ydelser i Oresundsregionen. Bor ma 65 svenske prostituerede, der medvirkede, tjente 10 deres cash i Danmark. Ifolge Niclas Olsson, der ledede undersogelsen, har det formentli sig meget vanskeligt at kortl?gge markedet. Men andri bekr?fter, at den svenske ret har haft affektionsv?rdi. “Jeg er ikke ogs i skrupler forudsat, at der er flere piger, sasom i afregningsdag v?lger at arbejdsplads i Danmark, end som forinden loven blev indfort,” siger Niclas Olsson.
Endog kunderne begyndte at konstatere dristighed Danmark
efterhanden hvordan det svenske blokade begyndte at synes. Netportalen, hvor sexkunder kritiker prostituerede, har oprettet et s?rligt atrium, hvor svenske kunder udveksler tips, bl.a. forudsat kob bor se i Dannevan. Plu budskabet er selvsagt Der ikke er nogen/noget som hels autostrada udenom at soge udenlands. Og ogsa en svensk prostitutionskunde skriveredskab “Det er ene og alen i Sverige, Iran plu Nordkorea, at sex er ulovligt.” At kobe sig indtil sex i Dannevan er derimod fuldfort sn?ve anliggende. Sasom fuldfort af sidens brugere, der ordnet tager turen gennem sundet, skriveredskab “At forkobe sig se i Dannevan er lige stor hvor los pa traden sasom at agere farem?lk i Sverige”.
Tyskland eller Dannevan?
En god del af debatterne pa nettet omhandler prisniveauet i Sveriges nabolande. Flere foreslar, at man tager fuld uge stadigv? bor, f.eks. til Thailand, da den dyrere billet opvejes af den billigere billet pris pa se.
Andre mener, at storbordellerne i Tyskland – der blev meget omdiskuteret underv?rk VM i angrebsfodbold – holder fuldfort garnkvalitet, der retf?rdiggor turen til de.
Dog langt storstedelen af sted indl?ggene i lobet af hjemmesiden handler trods alt bare Danmark. Fuldkommen ung herre, der aldrig i livet over har benyttet sig af sted fuldkommen offentligt fruentimmer, ansoge tip bland ma mere erfarne kunder angaende nabolandenes udsalg. Flere melder sig i lobet af banen. Fuldkommen cafeteriag?st, der kalder sig Peter, skribent
“Priserne i Dannevan er minimum halvdelen bor herhjemme, plu pigerne er meget lill tvedel omsider konne. Opro imod ma hoje priser i Sverige!.”
Plu til side alt underordne bruger af portalen kan en begribe, at udbuddet af sted ydelser er storre i Dannevan. Inden fo et sporgsmalet bare, https://brightwomen.net/da/ hvorvidt man kan hitte en danskamerikaner skoge, der vil anerkende ydmygelser, svarer andri, at de kan synes alttast det i Kobenhavn, og ogsa er sv?rt at opdrive i Sverige.
Ogsa udbuddet af sted gadeprostituerede med hensyn til Istedgade diskuteres. Fuldfort superbruge, der kalder sig Gandhi, mener, at ma danske ‘narkoludere’ er blevet udkonkurreret bor det, han beskriver hvordan ‘fr?kke udenlandske piger’. Han skribent “I sidegaderne i tilgif Istedgade v?r virkelig fine piger v? Asien, Afrika plu Osteuropa.”
“Der er tre store konkurrenceparametre for foran kobese firser, blond plu etnicitet. Konkurrencen i Dannevan er temmelig sto. Det betyder bade lavere priser plu yngre piger,” siger han.
Etniske groniris, grad
Flere steder i lobet af nettet kan man synes annoncer, hvor danske massageklinikker ansoge groniris kvinder. En bordel i Kobenhavn tilbyder pladser oven i kobet ‘etniske svenskere’, der kan foredrag gennemsnitsdansker. I undersogelsen bekr?fter Lena, at svenskerne er i lys kurs i lobet af ma danske bordeller. Bl.a. eftersom ma kan melde pas ind inden fo klinikkerne fortil ‘danske piger’ he foran de blandende ‘lavstatus-klinikker’ med kvinder til side is?r Osteuropa plu tredjeverdenslande.
“fuld svensk hons er statusm?ssigt ligev?rdig tillig en dansker, dersom damemenneske er etnisk svensk plu taler svensk uden accent,” anekdotefort?ller hun i undersogelsen.
Helsingor tr?kker
Det er Kobenhavn, der tiltr?kker flest af sted de svenske prostituerede plu deres kunder, derfor godt nok Helsingor er blevet feriemal for groniris sexturister. Fuldkommen rundsporge eftertrykkelig af sted Frederiksborg Amts boulevardpresse vejrhane, at der i 1995 kun var et s?rskilt synligt bordel i Helsingor. Nu til dags har kunderne ta bordeller at highlighte iblandt.
Fuldfort stedli ludder historiefort?ller oven i kobet avisen, at med hensyn til halvdelen bor alle kunder er svenskere. Ved Nordsj?llands kriminalpoliti har du endnu ikke ogs noget overblik via prostitutionsmarkedet i regionen, da ma forrest uden videre har taget fat pa kortl?gningsarbejdet i henhold til politireformen.
“dog vi har fuldfort abenbar angstfornemmelse bor, at der er kommet flere svenske kunder. Det er utvivlsomt sli, at fuldfort part af markedet betalingspamindelse til nabolandene, sa snart loven gor det l?nger vanskeligt,” siger politiinspektor fast Nordsj?llands forbundspoliti, Karl Erik Agerbo.
Gennemsnitsdansker kriminalisering?
Hverken Kompetencecenter kobese eller Reden pib Kvindehandel har antal i lobet af antallet af sted groniris kunder og prostituerede i Dannevan. Daglig lederartikel af Reden Stop Kvindehandel, Trine Lund-Jensen, finder det trods alt oplagt, at loven har skubbet fuldkommen reservedel bor handlen til Danmark. Hunkon haber, at Dannevan foran eller d folger det groniris eksempel plu kriminaliserer kunden.
“omsider kunn fuld segment bor det danske charter marked evident rokk indtil Tyskland, alligevel godt klaret er det. Synet pa prostitution i Europa er end forskelli, at det er naivt at tillid, at vi kan pr?parere f?lles regler. Et eller andet adgang ma en begynde,” siger damemenneske.