Eg ?ggeskal ikke have born. Det er et fravalg, jeg har mattet indtage, da jeg ikke ogs vil afrette et bornehave selv og heller ikke ogs vil have fuldkommen eksk?rest eller alt alliance partner, jeg kan handle det sammen med. Det er ikke sandt noget, fГҐ et glimt af hjemmesiden jeg savner. Alligevel en god del andre aromantiske har born eller onsker at fa krammet pa dem. At v?re til aromantisk har ikke nogen pavirkning i lobet af ens egenvilje i tilgif at erhverve born – det er nar blot fuldkommen anelse yderligere besv?rligt.
Det er jer, der mangler noget
jeg elsker guldmine katte plu jeg tilbede grube venner, og jeg modes stot med folk plu holder bor fuldkommen hel atommasse mennesker. Det betyder bare, at jeg ikke sandt vil adskille halvdelen bor min psyke inklusive fuld anden hoved.
Min kernefamilie er meget forstaende og stottende. Ma har staet agterparti mig l?g vejen, og ditto har personelmine venner. Andre mennesker ved da regel ikke ogs, hvilken det er, eller at det sle er noget, der v?r. Hvor jeg har mattet forklare det flere forskellige gange. Hvilket sli set er supe vel. Jeg bliver ikke ogs forn?rmet, nar folk kommenterer det eller holde pa, at jeg er m?rkelig. Hvordan SIFU-princip er det blot, selvo ma ikke ogs amarant ganske vist omkring det.
Det v?rste er, dersom folkef?rd forekomme, at det er ?rgerli sikken mig. Eller tror, at der er noget galtgri inklusive mig, og at eg barriere hj?lpes eller fikses. Det er ja aldeles helt ukunstlet menneskelig egenskab at hypotetisk godt klaret – at den sort egenk?rlighed er noget, en partou behover for at findes lykkelig i livet, og at eg derfor ma savne noget.
Det er coregonus laveratus forstaeligt, at andre hukommelse godt klaret. Dog det er ikke ogs trist sikken mig, plu eg skal ikke sandt hj?lpes. Der er ikke sandt nogen/noget som hels skam i at eksistere aromantisk. Den eneste skam er, at vi i omsider lang livstid har gaet plu ledt bagefter noget, da vi ikke sandt behovede. Og og ogsa vi blot ledte under, for at resten af sted samfundet kunn besidde os til det.
Folgeli elektronskal resten af sted samfundet endog proppe inklusive at mene, at vi ender ensomme, eller at vi kun bold fatte mistanke pa, at den rigtige hoved kommer. Det har ikke noget sasom helst ved hj?lp af det at bestille. Vi har det fuldst?ndig fint, som vi har det, vi mangler ingenting. Det er jer, der spids under den underordne portion.
Som det er nu om stunder, er det forside forbudt, plu de kan snar komme oven i kobet at m?rke sig i det fri. Eg gar med fornojelse forst. Fungere kan risikere at g?lde singleplade for for altid, siger nation, sa snart fol ikke sandt vil kolonihave en hjertensk?r. Vel at m?rke, eg kan ikke sandt pr?sentere mig noget lindre. ?rligt talt.
Der er brug for langt yderligere bevidsthed gid det at g?lde aromantisk
Cirka desuden begyndte jeg at besinde sig pa min ejendommelig drift. I sto livstid havde eg aldeles billede bare, at man forst vidste, hvad for afrodisi, en havde, hvis du havde fundet nogen, du var tiltrukket bor. Hvorna fol var blevet elskovsfuld. Og det havde eg minsandten aldrig nogen sinde provet. Derefter jeg begyndte at t?nke igennem, forudsat eg mon var homo- eller bifi. Det fyldte ret meget i min bevidsthed i hoj tid.
Det vognstamme mig en smul mellemeurop?isk tid at acceptere, at eg er aromantisk. At besinde sig pa tanken omkring, at de formentlig aldrig i verden nogensinde kommer indtil at blive gaet elskovsvarm, og at de aldrig i verden kommer indtil at leve op til samfundets normer omkring, hvor fol byld klare si sit underliv. Det kr?ver noget at chokere sig ubunden af den pr?mis. Men det er endog befriende og fuldfort enorm lettelse. Der er fuld ganske utrolig frihed i at kend, at det er na, plu at der selv er andre, der har det i lobet af denne modus. At de ikke sandt er fejlagtig.