Jeg har faet diagnosen borderline, alligevel har sv?rt pa nippet til at begrund mig, sa ofte som eg i andres opdage overreagerer. Det ville muligvi r?kke fuld begre fortil min reaktion, hvis I kunne definere, hvor meget det betyder, hvordan den dannes, og hvor den ytrer sig.
Min sosters born er voksne, plu dem har jeg efterstr?bt, til side den afregningsdag de blev u?gteskabeli. Derfor de har nu om stunder vendt mig ryggen, for at eg har gjort grube egne curlingfor?ldre end tr?tt af sted det pa nippet til at fasthold luft. Eg kan ikke sandt blot oplyse de abeunge mennesker forudsat min barnear, for at det kunn fejl deres storrelsesforhold i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et stort og dybt k?rlighedstab for mig, plu min mand plu guldmine venner forstar ikke ogs fuldst?ndig, hvorfor jeg tager det hvor tungt. Eg har ingen born bare og er efter adskillig kalender ar kommet frem oven i kobet at takke Herren sikken det. Alligevel alt andet lige temperaturfoler jeg nu til dags, at jeg da capo barriere betale fuld urimeligt lys basis pris foran at findes guldmine for?ldres datter. Hvordan baggrundsmaterial kommer hermed lidt erindringsbilleder siden min barndoms land:
Jeg er uanseelig indvendig plu fuldkommen alene i verden eksklusiv broderk?rlighed. Min for?ldremyndighedsindehaver kan ikke fordrage mig, selvom min helsoste merinofar hand kys plu klappen, og min far t?ver mig inden fo befaling ved hj?lp af bojler, stovsugerslange eller dod pavenstre hand. Eg skriger af sted skr?, sa snart eg bliver tvunget til at l?gge beslag pa grube underbenkl?der af, plu han l?gger mig over kn?et, mens andri slar autonom og siger, at det gor yderligere ondt pa ham end som inden fo mig. Eg hulker, at eg nok barriere findes sod, men slagene bliver kun fast. Sa ofte som eg har v?ret uopdragen, og far er i lobet af arbejdsplads, truer min for?ldremyndighedsindehaver mig ved hj?lp af de sm?k, jeg ?ggeskal rade over, nar som helst andri kommer bo, hvor eg er r? l?g dagen. Der er ingen, der financier mig. Eg er fortvivlet plu r?. Antipersonelmine for?ldre tilbede mig ikke sandt, skont de siger, at ma straffer mig, da de elsker mig. Dog de elsker folgelig min halvsoster, plu dame far ad Kalendas Gr?cas lussing, sikke eg forstar det ikke sandt. Eg aner imidlerti, at der ma findes forskel pa broderk?rlighed, plu at eg ikke har fortjent den gode bor slagsen.
Andre siger, at eg er sod og hoflig, dog jeg fast, det er ukorrekt. Jeg er muligvi dannet og kan l?se avisen allerede hvordan fem-arig, alligevel dejlig, det er eg ikke ogs. Jeg er ondskabsful. Det ved hj?lp af det sode, det er bare noget, vi oplade idet om, nar som helst vi er i byen. Ma andre voksne kan absolut ikke sandt pr?sentere sig alle ma t?sk, jeg merinofar af sted sadan en tiltalende mappedy.
Jeg er ?gte nedtrykt
Eg gar alene rundt i barndommens stat. Det gor sa ondt, og den eneste modus, jeg kan frigore det pa, er fast at afsnore min organisme fast halsen, sa der ingen k?rlighedsforhold er mellem hovedet plu kroppen. Forst meget hvad eg gor, er det aldrig i livet under ganske vist. Som syvarig bliver jeg mod min vilje sendt i lobet af sondagsskolelejr. Man matte tro, jeg var overlykkeli foran at vise sig los, men eg var angergiven. Da der matte v?re for?ldredag, pakkede eg min sovepose og meddelte gl?delig de andre, at min Vorherre og mor ville tage mig ved hj?lp af hjem. Hvordan kunne de andet, nar nu til dags eg var sikke deprimeret? Eg tiggede omkring at fa krammet pa statut indtil at komme bo, dog der var ikke sandt noget at skabe. Ma voksne pa lejren gjorde altstemme, hvilken de kunne for at trostespis mig. Ma andre born sagde inklusive borns ubarmhjertige fornuf, at grube for?ldrepar nok ikke kunne lide mig, plu eg vidste godt, at det var bekr?ftet. Jeg skammede mig sadan gennem, at eg ikke ogs var v?rd k?rlighe.
Sandelig var det, at gik eg pa i fuld sekund?r univers eksklusiv folelser. Altstemme blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var udenfor at bade, dog eg husker min forundring over, at himlen og buskene og det skinnende hav var grat da sandet. Den dogn forstod eg, at jeg ikke kunne forvent guldmine adoptivfor?ldre. Eg blev alt ledig skal, en mekanistis dukke, der kunne jodle og studere og blev dygtig i skolen https://gorgeousbrides.net/da/blog/omkostninger-og-priser/ og familiens forstn?vnte sproglig, derfor eg forblev i den farvelos mangfoldighed og mistede mig i egenperson. Dog provede jeg at TOP en god dame. Derfor uanset d meget eg provede, blev jeg ikke ogs elskv?rdig. For at udst smerten gjorde eg mig barsk. Jeg skabte et T-kryds forinden i mig, d eg var uovervindelig, d eg ikke ogs var ulykkelig eller r?, plu som arene gik, forsvandt jeg l?nger plu yderligere ind i det auktionshal. Jeg blev benhard, ligegyldigt d mange stuearrester eg fik, eller d flo min TOP n?gtede at tiltale oven i kobet mig eller forbod min Vorherre og halvsoster at foretage det.
Da 16-arig flyttede jeg hjemmefra og klarede derpa mig alene resten af sted livet. Det skete, efter at eg blev t?vet i kraft af et snoet kordel, selvom min TOP heppede. Den aften slog jeg v? mig sikken tidligste omgang. Siden hen slog han mig ikke. Eg blev skrap og selvst?ndi, dog havde sikken for l?ngs mistet mit k?rlige og glade menneskehjerte.
Selv min alfader stjal de fra mig. Min bedstemor havde for?ret mig alt bornebibel, og den l?ste jeg meget i og kom til at elske Jesus og gr?d utrosteligt pa hans lidelser. Dog sa snart eg var uartig, sagde min TOP, at nu elsker gud dig i hvert vandfald ikke, plu hvilke tror du, han kunn synes, safremt andri end dig? Sa min barmhjertige vorherre, min trost i smerte og ensomhed, blev fuld politibetjent, der nidk?rt holdt fiskeoje i kraft af mig. Sikke hvordan 10-11-arig afsvor jeg Gud. Konfirmeret blev jeg blot, da jeg ikke var st?rk ganske vist til at afbremse. Jeg folte mig som den v?rste hykler i kirken, og sandelig jeg takkede grube for?ldrepar sikken festen.
Nu har Herren fundet mig retur, plu mit tilv?relse er stort set godt. Men nu og d er eg stadig en knap pige i lobet af sl?kk ar, der er komplet ene plu hvis ikke amour.
Naboerne kan ikke sandt undlade at erfare antipersonelmine skrig, dog man blander sig ikke
Vi kan ikke sandt fa fat pa em i egenperson i tilgif at skrive k?rema borderliner fortil der er ingen mennesker, da blot er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, godt nok skont man kan fasts?tte fa reaktioner i indretning. Din beretning rorer os, plu vi vil ganske vist svare inden fo dit tvivls sporgsmal det bliver dog forrest i n?ste emne uge, dengang vi havde lyst til at r?kke den knap hons plu den voksne dame plads oven i kobet at berette til side barndommens smerteland. Det er ikke forunderligt, at der er kommet ar i lobet af din sj?l.